Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 1156/2021 · Lov om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur

LOV 1156/2021 Art. 2

Nedlæggelse af forbud af hensyn til leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur

In KraftAmtlicher Text

Center for Cybersikkerhed kan i særlige tilfælde forbyde en væsentlig erhvervsmæssig udbyder af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester at indgå en aftale, der vedrører kritiske netkomponenter, systemer og værktøjer, herunder varetagelsen af driften heraf, hvis aftalen vurderes at udgøre en trussel mod statens sikkerhed.

Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1 kan Center for Cybersikkerhed lægge vægt på forhold vedrørende den leverandør, som udbyderen ønsker at anvende. I vurderingen vil bl.a. kunne indgå, om leverandøren, leverandørens væsentligste underleverandører og aktører, der udøver kontrol over eller har betydelig indflydelse på leverandøren, 1) er hjemmehørende i eller varetager produktionen eller driften fra et land, som Danmark ikke har indgået en sikkerhedsaftale med, eller som Danmark ikke har et tilsvarende sikkerhedsmæssigt samarbejde med, 2) er hjemmehørende i eller varetager produktionen eller driften fra et land, hvor det efter det pågældende lands lovgivning er muligt at pålægge leverandører eller deres underleverandører at udføre eller deltage i forhold, som vil udgøre spionage eller sabotage, 3) direkte eller indirekte kontrolleres af et andet lands statslige organer, herunder militære myndigheder, og 4) er eller har været involveret i aktiviteter i Danmark eller andre lande, som har medført en negativ påvirkning af statens sikkerhed, informationssikkerheden eller den offentlige orden.

Stk. 3. Center for Cybersikkerhed kan kun nedlægge forbud efter stk. 1, hvis hensynet til statens sikkerhed ikke effektivt kan varetages ved mindre indgribende foranstaltninger.