LOV 1155/2021 · Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
LOV 1155/2021 Art. 91
Ledelse
Tilladelse efter § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1, kan kun gives, hvis fondsmæglerselskabet eller virksomheder, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, ikke har eller påtager sig eksponeringer mod de i § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1, nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Dette gælder dog ikke eksponeringer i form af kapitalandele, eksponeringer mod de virksomheder, der er nævnt i stk. 2, og eksponeringer mod erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet.
Stk. 2. Eksponeringsforbuddet finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for følgende virksomheder og fonde m.v.: 1) Danmarks Skibskredit A/S. 2) Banker og Sparekassers Ungdomskontakt. 3) LR Realkredit A/S. 4) Bornholms Erhvervsfond. 5) Grønlandsbanken A/S. 6) NASDAQ OMX Stockholm AB. 7) NASDAQ OMX Helsinki Oy. 8) IFU – Investeringsfonden for Udviklingslande. 9) IØ – Investeringsfonden for Østlandene. 10) Landbrugets FinansieringsBank A/S. 11) Bankernes Kontantservice A/S. 12) Fundcollect A/S. 13) Fundconnect A/S. 14) DLR Kredit A/S. 15) Regulerede markeder. 16) Clearingcentraler. 17) Værdipapircentraler.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1.