Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 1155/2021 · Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

LOV 1155/2021 Art. 88

Ledelse

In KraftAmtlicher Text

Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et fondsmæglerselskab ikke bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra 1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i fondsmæglerselskabet eller 2) virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte personkreds er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel eller er bestyrelsesmedlem eller direktør.

Stk. 2. Eksponeringer omfattet af stk. 1 skal bevilges i henhold til fondsmæglerselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Fondsmæglerselskabets eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt. Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen fremgå af anden tilsvarende dokumentation.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal hver især overvåge forsvarligheden og forløbet af eksponeringerne.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også eksponeringer mod personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. Et fondsmæglerselskab eller virksomheder inden for samme koncern må ikke bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en ekstern revisor eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.