Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 1155/2021 · Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

LOV 1155/2021 Art. 115

Videregivelse af fortrolige oplysninger

In KraftAmtlicher Text

Et fondsmæglerselskab kan videregive sædvanlige oplysninger om kundeforhold til brug for varetagelse af administrative opgaver.

Stk. 2. Til brug for varetagelse af administrative opgaver kan oplysninger videregives til et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 23, stk. 4, og § 26 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 eller 2, er omfattet af tavshedspligten i § 114, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der er sædvanlige kundeoplysninger i henhold til stk. 1.