LBK 1122/2021 · Bekendtgørelse af værgemålsloven
LBK 1122/2021 Art. 32
Værgens beføjelser og pligter
Værgen kan få nødvendige udlæg dækket og i den udstrækning, det er rimeligt, tillægges vederlag for sit arbejde. Beløbene, der fastsættes af Familieretshuset, betales af den, der er under værgemål, eller, hvis denne ikke har midler, af Familieretshuset.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om udlæg og vederlag.
Stk. 3. For samværgemål gælder reglerne i stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 ikke. Samværgens vederlag m.v. betales af den, der er under samværgemål.