Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 802/2021 · Bekendtgørelse af lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v.

LBK 802/2021 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Energistyrelsen fastsætter regler om: 1) Krav til foretagender m.v., der har adgang til at udøve programvirksomhed efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, og krav til ejere og udbydere af elektroniske kommunikationsnet om anvendelse af bestemte standarder ved tv-transmission og -fordeling. Sådanne krav fastsættes, i det omfang gennemførelse af bestemte standarder er gjort obligatoriske af Europa-Kommissionen. 2) Pligt for ejere og udbydere af elektroniske kommunikationsnet, der er indrettet til fremføring af digitale tv-tjenester, til at sikre, at nettet kun anvendes til fremføring af tv-tjenester og programmer i bredskærmsformat, samt krav til netudbydere om at bevare bredskærmsformat i bredskærms-tv-tjenester og -programmer, som de modtager og fordeler. 3) Krav til fabrikanter og andre, der sælger, udlejer eller på anden måde stiller tv-apparater og digitale dekodere til rådighed, om den tekniske indretning af tv-apparater og digitale dekodere. 4) Pligt for producenter og importører af køretøjer i klasse M til at sikre, at bilradiomodtagere, der er indbygget i nye køretøjer i klasse M, består af en modtager, som kan modtage og gengive som minimum radiotjenester udsendt via digital jordbaseret radiotransmission.