LOV 780/2021 Art. 15
Kommunikation
Skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af forordningen om cybersikkerhed, regler fastsat i medfør af forordningen, denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, skal foregå digitalt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan undtage en virksomhed fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale formater.