LBK 586/2021 · Bekendtgørelse af lov om forbud mod tobaksreklame m.v.
LBK 586/2021 Art. 3
Forbud mod reklame m.v.
Alle former for reklame for tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter er forbudt.
Stk. 2. Forbuddet gælder dog ikke: 1) Reklame i pressen og andre trykte publikationer, der udelukkende henvender sig til fagfolk i branchen for tobak, og publikationer, der trykkes og udgives i tredjelande, såfremt de ikke hovedsagelig er bestemt for EU´s marked. 2) Brug af et navn, der før den 13. december 2000 har været anvendt både for tobaksvarer og andre varer eller tjenesteydelser, til reklame for disse andre produkter, såfremt navnet fremtræder i en form, hvorved det tydeligt adskiller sig fra navnets udseende på tobaksvaren. 3) Brug af et navn, der er kendt fra tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i reklame for andre varer og tjenesteydelser, hvis den anden vare eller tjenesteydelse kun markedsføres i et begrænset geografisk område.