Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 63/2021 · Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

LBK 63/2021 Art. 21

Andre tilskuds- og udligningsordninger

In KraftAmtlicher Text

Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune.

Stk. 2. Til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner ydes et samlet tilskud på 148,1 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2021 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Social- og indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet.

Stk. 3. Til Bornholms Kommune ydes et tilskud på 39,5 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2010 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Social- og indenrigsministeren bemyndiges til herudover at foretage de reguleringer i tilskuddet, som er forudsat i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner.

Stk. 4. Kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 2, kan yde støtte til unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte de pågældende kommuner.