Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 1350/2020 · Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

LBK 1350/2020 Art. 48

Programvirksomhed på grundlag af tilladelse og registrering samt on demand audiovisuel programvirksomhed

In KraftAmtlicher Text

Kulturministeren kan fastsætte regler om programvirksomheden, herunder regler om indhold i programvirksomheden, regler om fremme af programmer af europæisk oprindelse og regler om, hvordan programvirksomheden stilles til rådighed. Der kan i forbindelse med fastsættelse af regler om programvirksomhed fastsættes regler om beskyttelse af mindreårige, herunder om mærkning af programmers egnethed for mindreårige og om mindreåriges personoplysninger. Der fastsættes endvidere regler om, at programmerne ikke på nogen måde må tilskynde til vold eller had af nogen af de grunde, der er omhandlet i artikel 21 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, ligesom der fastsættes regler om, at programmerne ikke på nogen måde må fremme terrorisme.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter bestemmelser om, at programvirksomheden ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger løbende og gradvis gøres mere tilgængelig for personer med handicap. Kulturministeren fastsætter endvidere bestemmelser om adgang til at klage over, hvorvidt de foranstaltninger, der er omfattet af 1. pkt., er etableret.