LBK 1350/2020 · Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
LBK 1350/2020 Art. 16
DR
DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer og 2 suppleanter herfor. Folketingets seks største partier indstiller hver 2 kandidater, som kulturministeren og partierne i fællesskab skal vælge imellem med henblik på udpegning af de 6 resterende medlemmer. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de 6 medlemmer, der er udpeget af kulturministeren og partierne.
Stk. 2. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.
Stk. 3. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd eller Europa-Parlamentet kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 4. Medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. 3) I henhold til lov nr. 1569 af 20. december 2006 trådte § 16, stk. 4, i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 5. Beskikkelserne gælder for 4 år. Der kan alene én gang ske genbeskikkelse af bestyrelsesmedlemmer, jf. stk. 1.
Stk. 6. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.