LOV 964/2020 · Retsplejelov for Færøerne
LOV 964/2020 Art. 947
Straffesager, i hvilke der ikke medvirker lægdommere
Når der ikke under sagen er spørgsmål om højere straf end bøde, skal retten, medmindre omstændighederne taler imod det, behandle sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, hvis tiltalte 1) udebliver fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald, 2) nægter at afgive forklaring eller 3) har undladt at anmode om retsmøde, jf. § 946.
Stk. 2. En dom efter stk. 1 kan udfærdiges ved en påtegning på anklageskriftet.
Stk. 3. Hvis der i en sag, hvor der ikke er spørgsmål om højere straf end bøde, for tiltalte møder en person, der har skriftlig fuldmagt fra tiltalte og er villig til at meddele de nødvendige oplysninger, kan retten modtage den mødtes forklaringer og erklæringer og lægge dem til grund for afgørelsen, som om de var afgivet af tiltalte selv.
Stk. 4. Skal der afhøres vidner indkaldt af tiltalte i en sag, hvor hverken tiltalte eller en forsvarer er mødt, afhøres vidnerne af retten.