LOV 964/2020 Art. 725

Tiltale i en sag kan helt eller delvis frafaldes i tilfælde, 1) hvor den påsigtede lovovertrædelse efter loven ikke kan medføre højere straf end bøde og forholdet er af ringe strafværdighed, 2) hvor det i medfør af § 726, stk. 1, fastsættes som vilkår, at sigtede undergives hjælpeforanstaltninger efter § 15 i lagtingslov om børneværn, 3) hvor sigtede var under 18 år på gerningstidspunktet og der fastsættes vilkår efter § 726, stk. 1, 4) hvor straffelovens § 10 b eller § 89 er anvendelig, når det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og at domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning, 5) hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt, 6) hvor lovgivningen indeholder særlig hjemmel for, at tiltale kan frafaldes, eller 7) hvor dette følger af bestemmelser fastsat af justitsministeren eller rigsadvokaten.

Stk. 2. I andre tilfælde kan tiltale kun frafaldes, hvis der foreligger særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold og påtale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn.

Stk. 3. Justitsministeren eller den, som justitsministeren bemyndiger dertil, fastsætter nærmere regler om kompetencen til at frafalde tiltale.