LOV 964/2020 Art. 681

Efter anmodning fra rettighedshaveren eller en anden, der er beføjet til at påtale en krænkelse af en immaterialret eller en overtrædelse som nævnt i stk. 2 (rekvirenten), kan fogedretten træffe bestemmelse om, at der hos en anden (rekvisitus) skal foretages en undersøgelse med henblik på at sikre bevis for krænkelsen eller overtrædelsen og dennes omfang, hvis det sandsynliggøres, at rekvisitus har begået eller vil begå en sådan krænkelse, og der er grund til at antage, at bevis for krænkelsen eller overtrædelsen og dennes omfang kan findes i de lokaler, der ønskes undersøgt.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på bevissikring vedrørende 1) krænkelse af ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder, jf. §§ 2 og 3, § 31, stk. 3, og §§ 45, 46, 47, 48, 49 og 76 i lagtingslov om ophavsret, 2) overtrædelse af § 11, stk. 2, og §§ 51 og 52 i lagtingslov om ophavsret, 3) overtrædelser som nævnt i § 75 og § 77 i lagtingslov om ophavsret, 4) overtrædelser som nævnt i § 53 lagtingslov om telekommunikation, 5) krænkelse af mønstre, 6) krænkelse af design, 7) krænkelse af varemærker og fællesmærker, 8) krænkelse af virksomheders navne, 9) krænkelse af patenter, 10) krænkelse af brugsmodeller, 11) krænkelse af geografiske betegnelser m.v. og 12) overtrædelse af § 1 i lagtingslov om markedsføring ved ulovlig produktefterligning.

Stk. 3. Undersøgelsen kan omfatte alt materiale, som må antages at være af betydning med henblik på at konstatere, om og i hvilket omfang krænkelser eller overtrædelser som nævnt i stk. 2 har fundet sted, herunder genstande bestemt for salg, maskiner og andet produktionsudstyr, bogføringsmateriale, fakturaer, ordresedler, reklamemateriale og andre dokumenter, oplysninger på edb-anlæg, edb-programmer og elektroniske lagringsmidler.

Stk. 4. Fogedretten afslår helt eller delvis en anmodning om undersøgelse, hvis det under hensyn til privatlivets fred, erhvervshemmeligheder eller i øvrigt må antages, at undersøgelsen vil påføre rekvisitus skade eller ulempe, som står i misforhold til rettighedshaverens interesse i undersøgelsens gennemførelse.

Stk. 5. En undersøgelse må ikke omfatte materiale, der indeholder oplysninger om forhold, som rekvisitus i medfør af § 215, § 216 eller § 218 ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne.