Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 964/2020 · Retsplejelov for Færøerne

LOV 964/2020 Art. 449

Behandling af sager om mindre krav

In KraftAmtlicher Text

Anke af domme til Østre Landsret sker efter reglerne i kapitel 46 med de afvigelser, der følger af stk. 2-5.

Stk. 2. Anke sker ved indlevering af en ankestævning til Retten på Færøerne. Ankestævningen skal indeholde appellantens påstand og om fornødent en angivelse af de grunde, hvorpå anken støttes. Med ankestævningen skal indleveres en kopi heraf og af eventuelle bilag. Retten på Færøerne sender ankestævningen, kopi af den dom, der ankes, og bilag af betydning for ankesagen til Østre Landsret.

Stk. 3. Ankestævningen forkyndes for indstævnte ved Østre Landsrets foranstaltning, og appellanten underrettes herom. Indstævnte opfordres samtidig til at fremsætte sine bemærkninger til ankestævningen inden en af landsretten fastsat frist. Landsretten kan bestemme, at yderligere processkrifter skal udveksles.

Stk. 4. Anken afgøres på skriftligt grundlag, medmindre landsretten efter sagens beskaffenhed finder, at der er grund til mundtlig behandling. Fremsætter begge parter anmodning om mundtlig forhandling, skal anmodningen i almindelighed imødekommes.

Stk. 5. Følgende regler om anke finder ikke anvendelse: 1) § 407, stk. 2, 1. pkt., om indlevering af ankestævning. 2) §§ 408-413 om ankestævning, svarskrift og yderligere forberedelse. 3) §§ 415 og 416 om angivelse af beviser. 4) § 417 om afskæring af påstande og anbringender, der er fremsat for sent. 5) § 420 om kopier til brug for hovedforhandlingen. 6) § 421 om udeblivelse, jf. dog stk. 6. 7) § 423 om afgørelse uden mundtlig hovedforhandling.

Stk. 6. § 421, stk. 1, 1., 3. og 6. pkt., stk. 2, 1. og 4. pkt., og stk. 3 og 5, finder anvendelse under en eventuel hovedforhandling.

Stk. 7. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om indførelse af data på domstolenes sagsportal, jf. § 187, stk. 1, og om indlevering af dokumenter, jf. stk. 2.