Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 964/2020 · Retsplejelov for Færøerne

LOV 964/2020 Art. 384

Sagsforberedelse i 1. instans

In KraftAmtlicher Text

Retten pålægger sagsøgte at indlevere et svarskrift til retten inden en frist, der i almindelighed skal være på mindst 2 uger. Fristen, der regnes fra pålæggets forkyndelse, kan efter anmodning forlænges.

Stk. 2. Svarskriftet skal indeholde 1) sagsøgtes påstand, 2) angivelse af eventuelle modkrav og disses værdi, 3) en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og eventuelle modkrav støttes, 4) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgte agter at påberåbe sig, 5) angivelse af en postadresse, hvortil meddelelser til sagsøgte vedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske, for så vidt sådan angivelse ikke allerede er foretaget, og 6) sagsøgtes forslag til sagens behandling, jf. § 9, stk. 3, og §§ 14, 272, 273 og 386, herunder forslag til temaer til drøftelse på det forberedende møde, jf. § 386.

Stk. 3. Reglerne i stk. 2, nr. 3 og 6, finder ikke anvendelse i sager, der behandles efter kapitel 49. Svarskriftet skal i så fald indeholde en kort fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og eventuelle modkrav støttes.

Stk. 4. Formalitetsindsigelser skal fremsættes i svarskriftet. Søger sagsøgte rettens tilladelse til, at sagens formalitet påkendes særskilt, jf. § 287, kan sagsøgte indskrænke sig til i sit svarskrift at fremsætte sine formalitetsindsigelser.

Stk. 5. Med svarskriftet skal indleveres kopier af de dokumenter, som sagsøgte vil påberåbe sig, for så vidt de er i sagsøgtes besiddelse. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om kopier. Samtidig med indleveringen til retten skal sags‌øgte sende en kopi af svarskriftet og dokumenterne til sagsøger.

Stk. 6. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at svarskrifter kan udfærdiges på særlige blanketter. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at der skal anvendes særlige blanketter som forside på et svarskrift. Retten vejleder om udfyldning af blanketter og om mulighederne for retshjælp og fri proces, jf. kapitel 41, samt om mulighederne for at søge forsikringsdækning i henhold til en retshjælpsforsikring.

Stk. 7. I sager omfattet af § 187, stk. 1, fastsætter Domstolsstyrelsen nærmere regler om indførelse af data på domstolenes sagsportal, jf. § 187, stk. 1, og om indlevering af dokumenter, jf. stk. 5. Retten vejleder om indlevering af svarskrift og dokumenter og om mulighederne for retshjælp og fri proces, jf. kapitel 41, samt om mulighederne for at søge forsikringsdækning i henhold til en retshjælpsforsikring. Stk. 6 finder ikke anvendelse.