LOV 964/2020 · Retsplejelov for Færøerne
LOV 964/2020 Art. 311
Rettergangsfuldmægtige
Når en i øvrigt til at møde for en part berettiget person erklærer at ville varetage partens sag og forpligte sig til at tilvejebringe dennes billigelse og ingen anden giver møde for parten, kan den pågældende, når sådant kan ske uden væsentlig ulempe, af retten stedes hertil enten mod eller uden sikkerhedsstillelse. Den pågældende har da inden næste retsmøde eller dog inden en anden af retten bestemt frist at tilvejebringe partens godkendelse af den pågældendes handlinger, og i modsat fald afvises den pågældende og har at tilsvare modparten de ved retsmøderne foranledigede omkostninger så vel som muligt tab ved sagens forhaling.