LOV 964/2020 · Retsplejelov for Færøerne
LOV 964/2020 Art. 1092
Domstolsprøvelse af opholdsforbud og bortvisning
Den, der gives opholdsforbud eller bortvises, kan, inden 14 dage efter at afgørelsen er forkyndt for den pågældende, kræve, at politiet indbringer afgørelsen for Retten på Færøerne.
Stk. 2. Den, der kræver en afgørelse om opholdsforbud eller bortvisning indbragt for retten (klageren), skal til politiet oplyse en adresse og et eventuelt telefonnummer, hvortil indkaldelse til et eventuelt retsmøde kan meddeles. Forkyndelse af indkaldelse til retsmøde er ikke nødvendig.
Stk. 3. Sagen skal snarest muligt og senest inden 1 uge efter modtagelse af anmodningen indbringes for Retten på Færøerne. I sager om bortvisning skal indbringelse dog ske inden 24 timer.
Stk. 4. Anmodning om indbringelse for retten har ikke opsættende virkning.