LOV 964/2020 · Retsplejelov for Færøerne
LOV 964/2020 Art. 1080
Straffesager mod politipersonale
Offentlig påtale i de sager, der er nævnt i §§ 1076 og 1077, tilkommer statsadvokaten, medmindre påtale efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven tilkommer rigsadvokaten eller justitsministeren. Adgangen til at opgive påtale tilkommer påtalemyndigheden.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden udøver ved behandlingen af de sager, der er nævnt i §§ 1076 og 1077, de beføjelser, der ellers tilkommer politiet efter § 768, stk. 1. Politiklagemyndighedens afgørelser efter 1. pkt. kan påklages til statsadvokaten.
Stk. 3. Statsadvokaten udøver ved behandlingen af de sager, der er nævnt i §§ 1076 og 1077, de beføjelser, der ellers tilkommer politiet efter § 768, stk. 2.
Stk. 4. Statsadvokaten varetager udførelsen af de sager, der er nævnt i §§ 1076 og 1077, ved Retten på Færøerne og Østre Landsret.