Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 799/2020 · Lov om produkter og markedsovervågning

LOV 799/2020 Art. 5

Generelle pligter

In KraftAmtlicher Text

Den erhvervsdrivende skal sikre, at et produkt, der bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, opfylder følgende krav: 1) Produktet opfylder de regler, der er fastsat i denne lov, eller regler fastsat i medfør af denne lov. 2) Produktet opfylder regler i produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde. 3) Produktet indebærer ikke en risiko, når det a) installeres og vedligeholdes på passende vis og b) anvendes til den forudsatte anvendelse eller anvendes under forhold, der med rimelighed kan forudses.

Stk. 2. Et produkt, der ikke opfylder stk. 1, må ikke installeres, tages i brug eller anvendes.

Stk. 3. Får en erhvervsdrivende viden om, at et produkt, som vedkommende har bragt i omsætning eller har gjort tilgængeligt på markedet, ikke opfylder stk. 1, nr. 3, skal denne straks underrette kontrolmyndigheden herom og træffe de nødvendige foranstaltninger.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, i det omfang der i en forordning er fastsat bestemmelser om forpligtelser for erhvervsdrivende.