LBK 400/2020 · Bekendtgørelse af lov om maritim fysisk planlægning
LBK 400/2020 Art. 1
Formål og anvendelsesområde
Loven fastlægger rammerne for gennemførelsen af en planlægning af de danske havområder.
Stk. 2. Loven har til formål at 1) fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag, 2) bidrage til at opnå de mål for havplanlægningen, der er fastsat i denne lov, 3) tage hensyn til samspillet mellem land og hav og 4) styrke det grænseoverskridende samarbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's havretskonvention af 1982.