LBK 116/2020 · Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme
LBK 116/2020 Art. 22
Offentlige myndigheders og fondes m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme
En offentlig dansk myndighed kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom uden tilladelse. Det samme gælder for kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 2. For så vidt angår folkekirkens erhvervelse af adkomst på landbrugsejendomme, kræves dog tilladelse fra kirkeministeren.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan meddele tilladelse til, at en udenlandsk offentlig myndighed erhverver en landbrugsejendom, når særlige forhold taler for det.