LBK 116/2020 · Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme
LBK 116/2020 Art. 16
Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone
En person kan erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo ved separation eller skilsmisse eller ved arv fra ægtefælle, hvis overdrageren eller arveladeren har haft lovlig adkomst på den pågældende anpart i ejendommen.
Stk. 2. Herudover kan en person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone, hvis mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på en femtedel eller derover af ejendommen og opfylder betingelserne for personlig erhvervelse i §§ 12, 14 eller 15.