LBK 115/2020 Art. 3b
Administration af markedsordninger m.v.
Til hel eller delvis dækning af omkostningerne forbundet med registrering af pant i betalingsrettigheder betaler panthaver et gebyr pr. meddelelse om pantsætning.
Stk. 2. Ved meddelelse om tinglyst pant efter § 3 a, stk. 5, 2. pkt., skal panthaver ikke betale gebyr efter stk. 1.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte nærmere regler om gebyrets størrelse og om opkrævning og betaling af gebyret.