LBK 53/2020 · Bekendtgørelse af lov om statens voksenuddannelsesstøtte
LBK 53/2020 Art. 22
Administration, klageadgang og delegation
Afgørelser truffet af uddannelsesstedet, jf. § 21, stk. 1, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte eller anden statslig myndighed efter bemyndigelse, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte eller anden statslig myndighed efter bemyndigelse kan, indtil 6 måneder efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.
Stk. 3. Afgørelser truffet af børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Udbetaling Danmark eller anden statslig myndighed efter bemyndigelse om beregning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af SVU kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.