LBK 1270/2019 · Bekendtgørelse af lov om politiets virksomhed
LBK 1270/2019 Art. 15
Politiets anvendelse af magt
Politiet må anvende magt 1) med henblik på at forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, 2) med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben, 3) med henblik på at bringe strafbar virksomhed til ophør eller i forbindelse med efterforskning og forfølgning af strafbare forhold, 4) som led i bistand til andre myndigheder, 5) som led i udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver samt 6) med henblik på at vurdere, om et barn eller en beruset, syg eller hjælpeløs person befinder sig i fare.