Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 787/2019 · Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

LBK 787/2019 Art. 9b

Uddannelser og forskning

In KraftAmtlicher Text

Institutionen kan efter uddannelses- og forskningsministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 9, stk. 1, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at en godkendelse efter stk. 1 bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre.

Stk. 3. Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen.

Stk. 4. Institutionen kan hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen. Institutionen kan i denne forbindelse også indhente oplysninger via indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Institutionen kan i forbindelse hermed foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervskandidatuddannelsen, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.