Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 787/2019 · Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

LBK 787/2019 Art. 15c

Forskellige bestemmelser

In KraftAmtlicher Text

Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner, jf. § 15 b, stk. 1, eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 15 b, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 2. Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af en institution, jf. § 15 b, stk. 1, eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 15 b, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 3. Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for tjenestemænd omfattet af stk. 1 og 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 4. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af di‌sciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter regle‍rne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder.

Stk. 5. Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid fungerende bestyrelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 67, stk. 6-11, om tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder anvendelse for de institutioner, der efter en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole overtager sådanne tjenestemænd.