Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 786/2019 · Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser

LBK 786/2019 Art. 17

Styrelse

In KraftAmtlicher Text

Bestyrelsen er over for uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for erhvervsakademiets samlede virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra uddannelses- og forskningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan uddannelses- og forskningsministeren beslutte, 1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode skal varetages af personer, der udpeges af uddannelses- og forskningsministeren, eller 2) at bestyrelsen skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i erhvervsakademiets vedtægt.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer erhvervsakademiets videreførelse i fare, kan uddannelses- og forskningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i erhvervsakademiets vedtægt.