Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 780/2019 · Bekendtgørelse af lov om medie- og journalisthøjskolen

LBK 780/2019 Art. 17

Vedtægt

In KraftAmtlicher Text

Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor bestemme, at der for hvert af de faglige hovedområder, fakulteter el.lign., inden for hvilke højskolen er organiseret, jf. § 13, nedsættes et uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og den faglige områdechef eller dekan el.lign. om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget indstiller studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12, stk. 4.

Stk. 2. Uddannelsesudvalget sammensættes af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og personer med kendskab til arbejdsmarkedet.

Stk. 3. 2 medlemmer udpeges af og blandt de medarbejdere ved højskolen, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 4. 2 medlemmer udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområder.