LBK 780/2019 · Bekendtgørelse af lov om medie- og journalisthøjskolen
LBK 780/2019 Art. 12
Vedtægt
Bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af højskolen og sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af højskolen.
Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf. § 10, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor højskolens organisatoriske opbygning, således at højskolen kan opfylde sine formål og varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver, jf. lovens kapitel 2 og vedtægten, og således at de studerendes mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning sikres, jf. § 17, stk. 2, og § 18.
Stk. 4. Bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som højskolen udbyder. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordninger.
Stk. 5. Bestyrelsen skal vedtage det årlige budget efter indstilling fra rektor.
Stk. 6. Bestyrelsen skal ansætte og afskedige rektor. Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor ansætte og afskedige den øvrige øverste ledelse.
Stk. 7. Bestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for rektors og den øvrige øverste ledelses virksomhed.