LBK 426/2019 · Bekendtgørelse af lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven)
LBK 426/2019 Art. 16
Dødsboer, der er fritaget for beskatning
Skat af afdødes aktieindkomst i mellemperioden nedsat med eventuelt underskud i skattepligtig indkomst, jf. § 14, stk. 4, beregnes således: 1) 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 2) 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.
Stk. 2. Den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 15, stk. 4 og 5.
Stk. 3. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med 1) 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 2) 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.
Stk. 4. Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, fordobles beløbsgrænsen efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, ved anvendelsen af stk. 1-3.