Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 24/2019 · Bekendtgørelse af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder

LBK 24/2019 Art. 33

Kontrakter

In KraftAmtlicher Text

Finansiel Stabilitet kan suspendere sikrede kreditorers ret til at søge sig fyldestgjort i sikkerheder stillet af en virksomhed eller enhed under afvikling. Suspensionen løber fra tidspunktet for offentliggørelsen af meddelelse om suspension, jf. § 50, til udløbet af den første hverdag herefter.

Stk. 2. Muligheden for suspension i medfør af stk. 1 gælder ikke for sikkerheder stillet over for betalingssystemer og clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker.

Stk. 3. Ved dispositioner omfattet af § 40 skal Finansiel Stabilitet sikre, at suspensionen i medfør af stk. 1 sker på en ensartet måde i alle de virksomheder eller enheder, der er omfattet af afviklingen.