LOV 1705/2018 · Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
LOV 1705/2018 Art. 16
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser
Anbringelse efter § 14 kan for unge i alderen 12 til 17 år ske på en sikret døgninstitution, når 1) det er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre, mere lempelige forholdsregler, 2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling eller 3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling eller døgninstitution.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 63 b, stk. 4, i lov om social service finder anvendelse.
Stk. 3. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af sikrede døgninstitutioner, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse, og om, at Ungdomskriminalitetsnævnet i særlige situationer kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 1 i forhold til børn under 12 år.