LOV 1534/2017 · Lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland
LOV 1534/2017 Art. 3
Formål, anvendelsesområde m.v.
Loven finder anvendelse for: 1) Danske og grønlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. 2) Danske og grønlandske luftfartøjer, der befinder sig på eller over den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. 3) Udenlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, i det omfang det er foreneligt med international ret. 4) Udenlandske skibe, der befinder sig uden for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, i det omfang det er foreneligt med international ret.
Stk. 2. Lovens regler for skibe og luftfartøjer finder tilsvarende anvendelse på aktiviteter, der foregår på is i den eksklusive økonomiske zone, i det omfang sådanne aktiviteter ikke er omfattet af anden lovgivning.
Stk. 3. Loven omfatter ikke beskyttelse af havmiljøet, herunder regulering, tilsyn, beredskab og bekæmpelse, i forbindelse med aktiviteter omfattet af den grønlandske råstoflovgivning.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse for orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, når skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste.
Stk. 5. Kapitel 12 finder ikke anvendelse for skibe, der udelukkende benyttes til fritidsformål (lystfartøjer).
Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med Naalakkersuisut fastsætte særlige regler for lystfartøjer ved anvendelse af bemyndigelserne i kapitel 2, 6, 7, 8 og 10.