Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 1287/2017 · Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

LBK 1287/2017 Art. 7

Videregivelse af oplysninger

In KraftAmtlicher Text

Forsvarets Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste, hvis videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver.

Stk. 2. For videregivelse af personoplysninger vedrørende en i Danmark hjemmehørende fysisk person til andre danske forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer finder § 4 anvendelse. Herudover finder § 8, stk. 2, i lov om behandling af personoplysninger anvendelse, hvis den i 1. pkt. nævnte videregivelse vedrører personoplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om behandling af personoplysninger.

Stk. 3. For videregivelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer til andre danske forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer finder § 5 anvendelse.

Stk. 4. Videregivelse af personoplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 kan kun ske, hvis videregivelsen efter en konkret vurdering må anses for forsvarlig.