LBK 1196/2017 · Bekendtgørelse for Færøerne af lov om pas til danske statsborgere m.v.
LBK 1196/2017 Art. 4a
For udstedelse af pas betales et gebyr, jf. stk. 2-6. For optagelse af digitalt fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas betales et gebyr, jf. § 4 b.
Stk. 2. For udstedelse af pas til personer, der er fyldt 18 år, men ikke fyldt 67 år, betales 600 kr.
Stk. 3. For udstedelse af fællespas betales 600 kr.
Stk. 4. For udstedelse af pas til personer, der er fyldt 67 år, betales 350 kr.
Stk. 5. For udstedelse af pas til personer, der er under 18 år, betales 115 kr.
Stk. 6. Stk. 1-5 gælder også ved ombytning af pas, udstedelse af ekstra pas og udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden. Dog udstedes nyt pas uden betaling, hvis et pas på grund af forhold, der må tilregnes den pas-udstedende myndighed, lider af væsentlige mangler.