LBK 1045/2017 Art. 122

Har den dømte været anholdt, tilbageholdt eller indlagt til mentalundersøgelse, afkortes et antal dage svarende til det antal påbegyndte døgn, frihedsberøvelsen eller indlæggelsen har varet, i den idømte anstaltsdom. Frihedsberøvelser, der ikke har varet i mindst 24 timer, medfører ikke afkortning. Har den dømte under frihedsberøvelsen været isoleret efter rettens bestemmelse, afkortes yderligere et antal dage svarende til en dag for hvert påbegyndt tidsrum af 3 døgn, hvor den dømte har været isoleret. Dommen skal indeholde oplysning om varigheden af frihedsberøvelser, indlæggelser og isolation, der medfører afkortning. Retten kan undtagelsesvis bestemme, at hele anstaltsdommen skal anses for udstået, selv om den idømte anstaltstid er længere end den tid, hvori den dømte har været frihedsberøvet eller indlagt. Hvis en anke afvises eller frafaldes, træffes en sådan afgørelse af den overordnede ret. Er der idømt bøde, skal det i dommen bestemmes, at bøden eller en del af denne skal anses for udstået.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved retsafgørelser efter § 139, stk. 2, i tilfælde, hvor den dømte før afgørelsen har været anholdt eller tilbageholdt.

Stk. 3. Har den dømte været anholdt, tilbageholdt eller indlagt til mentalundersøgelse i udlandet, bestemmer retten, i hvilket omfang der skal ske afkortning i den idømte sanktion.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for personer, der indsættes til afsoning efter at have været anholdt eller tilbageholdt på grund af overtrædelse af vilkår for benådning eller prøveløsladelse.