LOV 410/2017 · Lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger
LOV 410/2017 Art. 14
Oplysninger, der skal stilles til rådighed for eller gives til den registrerede
Meddelelse efter § 13, stk. 2, kan udsættes, begrænses eller undlades, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for at 1) undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige undersøgelser, efterforskninger eller procedurer, 2) undgå at skade forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner, 3) beskytte den offentlige sikkerhed, 4) beskytte statens sikkerhed eller 5) beskytte den registreredes eller andres rettigheder.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke kategorier af behandling der er omfattet af stk. 1, og om, at meddelelse efter § 13, stk. 2, kan udsættes til et passende tidspunkt, for så vidt hensynene i stk. 1 må antages at medføre, at meddelelser i almindelighed må underkastes en sådan udsættelse.