LBK 1581/2016 · Bekendtgørelse af retsplejelov for Grønland
LBK 1581/2016 Art. 385
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, legemsindgreb og ransagning
Efter anmodning fra politiet kan retten ved en beslutning, der skal begrundes, bestemme, at der skal gives politiet adgang til at aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekommunikation (telefonaflytning) til og fra bestemte telefoner inden for et nærmere angivet tidsrum, hvis 1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser til eller fra en mistænkt, 2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen og 3) efterforskningen angår en særlig grov lovovertrædelse, fredskrænkelser eller børnepornografi.
Stk. 2. Politiet kan optage de samtaler m.v., som er nævnt i stk. 1, i samme omfang som politiet er berettiget til at gøre sig bekendt med indholdet heraf.