LOV 616/2016 · Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse
LOV 616/2016 Art. 5
Tilladelse til udførsel og mæglervirksomhed
Der kræves tilladelse til mæglervirksomhed i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, der er opført i kontrollisten, hvis mægleren af eksportkontrolmyndigheden er blevet gjort bekendt med, at de pågældende produkter helt eller delvis er eller kan være bestemt til en af de i § 4, stk. 1, omhandlede anvendelser.
Stk. 2. Hvis en mægler har kendskab til, at produkter med dobbelt anvendelse, der er opført i kontrollisten, og som mægleren agter at udføre mæglervirksomhed for, helt eller delvis er bestemt til en af de i § 4, stk. 1, nævnte anvendelser, skal mægleren meddele dette til eksportkontrolmyndigheden, der afgør, om der kræves tilladelse til mæglervirksomheden.