Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 616/2016 · Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse

LOV 616/2016 Art. 10

Eksportkontrolmyndighed, sagsbehandling m.v.

In KraftAmtlicher Text

Når eksportkontrolmyndigheden afgør, om der skal udstedes en individuel eller global udførselstilladelse efter § 7, stk. 1, eller en tilladelse til mæglervirksomhed efter § 8, stk. 1, skal myndigheden tage hensyn til alle relevante betragtninger, herunder: 1) De forpligtelser og tilsagn, som Kongeriget Danmark har indgået som medlem i relevante internationale ikkespredningsregimer og eksportkontrolregimer eller ved ratifikation af relevante internationale traktater. 2) Kongeriget Danmarks forpligtelser i henhold til sank­­ti‌oner, der er pålagt ved en afgørelse eller en fælles holdning vedtaget af Rådet for den Europæiske Union, ved en afgørelse truffet af OSCE eller ved en bindende resolution fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd. 3) Kongeriget Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder hensyn, der er omfattet af en fælles holdning fra Rådet for den Europæiske Union om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr. 4) Den tiltænkte endelige anvendelse af produktet og faren for omdirigering af produktet.

Stk. 2. Når eksportkontrolmyndigheden behandler en ansøgning om en global udførselstilladelse, skal den ud over de i stk. 1 omhandlede kriterier også tage hensyn til, om eksportøren anvender midler og procedurer, der er egnede og står i rimeligt forhold til formålet, for at sikre, at denne lovs bestemmelser og mål og tilladelsens vilkår og betingelser overholdes.