Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 1581/2015 · Bekendtgørelse af lov om okker (Okkerloven)

LBK 1581/2015 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

Miljø- og fødevareministeren kan i særlige tilfælde meddele afslag på en ansøgning om godkendelse til udgrøftning eller dræning.

Stk. 2. Når der efter stk. 1 meddeles afslag på en ansøgning om godkendelse til udgrøftning eller dræning af et areal, der tidligere har været udgrøftet eller drænet, ydes der erstatning for den nedgang i salgsværdi, som afslaget påfører den pågældende del af ejendommen.

Stk. 3. I mangel af enighed fastsættes erstatningen af taksationsmyndighederne efter §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i §§ 103, 104 og 107-122 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Der ydes ikke erstatning vedrørende arealer, hvor der tidligere er ydet erstatning efter stk. 1.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan stille som vilkår for ændring af et tidligere meddelt afslag, at udbetalt erstatning tilbagebetales helt eller delvis.