LBK 805/2015 · Bekendtgørelse af lov for Grønland om børns retsstilling
LBK 805/2015 Art. 13
Barnets forsørgelse
Forældrene er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets tarv. Med hensyn til børn uden for ægteskab, for hvis vedkommende der alene er fastslået bidragspligt, gælder reglerne i § 19.
Stk. 2. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten over for barnet, kan det pålægges ham at udrede bidrag til barnets underhold.
Stk. 3. Om fremgangsmåden ved fastsættelse af bidrag til ægtebarn gælder reglerne i lov for Grønland om ægteskabs indgåelse og opløsning §§ 70, 71 og 77a. Ønskes bidrag til et barn uden for ægteskab fastsat i forbindelse med faderskabssag, afgøres spørgsmål herom samtidig af retten. I andre tilfælde fremsættes begæring over for retten på det sted, hvor den bidragsberettigede bor.