LBK 805/2015 · Bekendtgørelse af lov for Grønland om børns retsstilling
LBK 805/2015 Art. 11
Faderskab
Den opgivne fader kan anerkende faderskabet enten i en skriftlig erklæring, som må være afgivet ved personligt møde for politiet eller mundtligt ved personligt møde for kredsdommeren. Ved mødet skal han udtrykkeligt gøres opmærksom på de retsvirkninger, der indtræder ved anerkendelsen, og på sin ret til at få spørgsmålet afgjort ved dom. Er den opgivne fader under 18 år, kræves værgens samtykke til anerkendelsen.
Stk. 2. Anerkender den opgivne fader ikke faderskabet, henvises sagen til retslig afgørelse. Det samme gælder, når det af særlige grunde findes betænkeligt at modtage den opgivne faders anerkendelse, herunder når det må antages, at moderen inden for avlingstiden har haft samleje flere. Dog kan anerkendelse modtages, når den pågældende har indgået ægteskab med moderen.
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren kan bestemme, at anerkendelse af faderskab eller bidragspligt afgivet i udlandet ligestilles med en her i landet truffet afgørelse.