LOV 1284/2014 · Lov om medarbejderinvesteringsselskaber
LOV 1284/2014 Art. 4
Tilsyn
Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal godkende vedtægten for et medarbejderinvesteringsselskab i forbindelse med registrering af stiftelsen. Til brug for tilsynsmyndighedens godkendelse af vedtægten i forbindelse med stiftelsen foretages en høring af et panel bestående af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark på nationalt plan inden for det pågældende overenskomstområde. Ændringer i vedtægten kan kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.
Stk. 3. I forbindelse med godkendelse af vedtægtsændringer skal tilsynsmyndigheden sikre, at ændringerne ikke strider mod deltagernes rettigheder.