Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 993/2014 · Bekendtgørelse af lov om erstatning for atomskader (nukleare skader)

LBK 993/2014 Art. 36

Erstatning og forsikring.

In KraftAmtlicher Text

Sag imod indehaveren af et nukleart anlæg - eller i det i § 16, stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde imod forsikrer eller garant - om erstatning for nuklear skade i medfør af §§ 7-11 eller § 19 kan anlægges her i riget, såfremt a) den nukleare ulykke, som har forvoldt skaden, helt eller delvis er sket her i riget, eller b) kravet rettes mod indehaveren af et anlæg her i riget og ulykken i sin helhed er sket uden for nogen konventionsstats territorium, eller ulykkesstedet ikke med sikkerhed kan fastslås.

Stk. 2. Træffer den i Pariskonventionens artikel 17 nævnte internationale domstol i et tilfælde som omhandlet i stk. 1 i medfør af konventionens artikel 13 bestemmelse om, at sag skal anlægges i anden konventionsstat, bortfalder adgangen til anlæg og pådømmelse af sag her i riget.

Stk. 3. Anmodning om afgørelse i medfør af den i stk. 2 nævnte konventionsbestemmelse rettes til justitsministeren.