Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 164/2014 · Lov om internetdomæner

LOV 164/2014 Art. 27

Klagenævn

In KraftAmtlicher Text

Klagenævnet består af 1 formand og 1 næstformand, 2 medlemmer med teoretisk og praktisk juridisk sagkundskab samt 1 repræsentant for forbrugerinteresser og 1 repræsentant for erhvervsinteresser.

Stk. 2. Klagenævnets medlemmer udnævnes af erhvervs- og vækstministeren. Formanden og næstformanden skal være dommere. Repræsentanterne for forbruger- og erhvervsinteresser udnævnes efter høring af forbrugernes og erhvervslivets organisationer.

Stk. 3. For hvert af de 2 medlemmer med juridisk sagkundskab og hver af de 2 repræsentanter for henholdsvis forbruger- og erhvervsinteresser udnævnes 1 suppleant af erhvervs- og vækstministeren. Suppleanterne for repræsentanterne for forbruger- og erhvervsinteresser udnævnes efter høring af forbrugernes og erhvervslivets organisationer.

Stk. 4. Alle klagenævnets medlemmer og suppleanter udnævnes for 4 år ad gangen med mulighed for genudnævnelse.

Stk. 5. Ved klagenævnets behandling af sager deltager formanden eller næstformanden og de 2 medlemmer med juridisk sagkundskab. Ved behandling af sager, der vedrører ikkekommerciel anvendelse af domænenavne, og sager af principiel betydning deltager endvidere repræsentanterne for forbruger- og erhvervsinteresser. Formanden for klage­næv­net beslutter, hvornår der er tale om en sag vedrørende ikkekommerciel anvendelse af domænenavne eller af principiel betydning.