Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 458/2013 · Lov om Statens Kunstfonds virksomhed

LOV 458/2013 Art. 6

In KraftAmtlicher Text

Til Statens Kunstfond hører for billedkunst, litteratur, kunsthåndværk og design, musik og scenekunst to kunstkyndige udvalg, et legatudvalg og et projektstøtteudvalg. På film­området er der dog kun et legatudvalg. På arkitekturområdet er der et samlet udvalg for legater og projektstøtte.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte udvalg skal rumme kunstfaglig ekspertise og udpeges på følgende måde af Statens Kunstfonds repræsentantskab og kulturministeren: 1) Legatudvalget for billedkunst består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 2) Projektstøtteudvalget for billedkunst består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 3) Legatudvalget for film består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem. 4) Legatudvalget for litteratur består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 5) Projektstøtteudvalget for litteratur består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem. 6) Legatudvalget for musik består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 7) Projektstøtteudvalget for musik består af 7 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 4 medlemmer, og kulturministeren udpeger 3 medlemmer. 8) Legatudvalget for kunsthåndværk og design består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem. 9) Projektstøtteudvalget for kunsthåndværk og design består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 10) Legatudvalget for scenekunst består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem. 11) Projektstøtteudvalget for scenekunst består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 12) Legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.

Stk. 3. Formanden for hvert af legatudvalgene udpeges af kulturministeren blandt de af udvalgets medlemmer, der er udpeget af repræsentantskabet.

Stk. 4. Formanden for hvert af projektstøtteudvalgene og for legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur udpeges af kulturministeren blandt medlemmerne af det pågældende udvalg.

Stk. 5. Medlemmerne beskikkes af kulturministeren for en periode på 4 år. Legatudvalgene på den ene side og projekt­støtteudvalgene samt legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur på den anden side beskikkes 2 år forskudt i forhold til hinanden. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem, som beskikkes af kulturministeren for den resterende del af beskikkelsesperioden for udvalget. Genbeskikkelse eller beskikkelse til et andet udvalg i Statens Kunstfond kan tidligst finde sted efter en periode på 4 år efter beskikkelsesperiodens ophør.