LOV 458/2013 · Lov om Statens Kunstfonds virksomhed
LOV 458/2013 Art. 10
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om forvaltning af tilskud, garantier m.v., om tilskudsmodtagernes indsendelse af budget i forbindelse med ansøgning og om tilskudsmodtagernes regnskabsaflæggelse og revision.
Stk. 2. Afgivne tilsagn om tilskud, garantier m.v. kan bortfalde, og udbetalte tilskud, garantier m.v. kan kræves tilbagebetalt, i tilfælde hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.
Stk. 3. Udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.